Ida Materiel design: studieprodukt 3 genbrug og bæredygtighed, dukker kommer til

Bæredygtighed og genbrug

I historik perspektiv:
Kigger vi på hele bæredygtighedstanken er den grundlæggende filosofi bag, den at, vi skal bruge resurser på en sådan måde at det ikke skader de kommende generationer hverken dyr, panter eller mennesker[1]. Går vi tilbage i tiden er denne grundholdning den gængse i de forskellige naturreligioner, amazonejunglens indianere fælder træer hvis de har brug for ly for regn og vind og skyder et dyr hvis de er sultne, men de samler ikke til bunke og har derfor et balanceret forhold til det miljø de lever i. Når de nordamerikanske indianere levede som nomadefolk, der fulgte årstidens og bøflernes vandring var det denne samhørigheden med naturen der var den drivende kraft og magi[2]. Sådan var det også i oldtidens Danmark, hvor vores befolkning levede fra ”hånden til munden”. Fra stenalderen og langt op i vikingetiden, var vi stadig afhængie af naturen på godt og ondt. Naturen var vores livskilde. selv I vores religion indgik det aspekt, at vi skulle passe på naturens gaver. Arkæologerne mener at flere riter , ritualer og ofringer har været udført for at sikre naturen velvilje. Man er endog gået så lange at man har ofret en af sine egne[3], for at sige tak for naturens og gudernes gaver. Efterhånden som vi bliver dygtigere som agerbrugere, sker der en ændring, Vi begynder at samle til bunke så vi kan klare og vinteren over. Vi opfinder ejendomsretten, hvilket betyder at naturens resurser pludselig ikke er naturens mere, men kan ejes af mennesker, og vi skaber forskel på rig og fattig, med hvad dertil hører af krige og grådighed.[4]

Vi fortsætter denne løbebane op gennem middelalderen, både religionen og krigenes årsager skifter men grådigheden og det at samle til bunke bliver en fasttømret ret. For det første ophøjes menneskerne til at være skabt i guds billede, med ret til at herske over jorden, mennesker og dyrene[5]. Denne ret forvaltes således at der opstår et hierarki hvor nogle har mere ret end andre, hvilket forøger presset på de lokale resurser, da der både skal samlet til bunke lokalt, men også mere globalt til herremanden, kongen og kirken der også skal have hver deres andel. Vi fører stadig krige, hvilket koster både menneskeligt, mad, våben mm og vi nærmest slavebider 90 % af befolkningen med rettigheder på linje med dyrene både i naturen og i menneskenes varetægt.

I nyere tid får vi andre guder og nye livsfilosofier. Vi bliver dygtige til at udnytte de resurser som vores klode har. Vores videnskabsmænd forsøger endda at lave bly om til guld, hvilket dog ikke lykkes, men vi får i begyndelsen af det 1800 tallet skabt industri der hurtigt og effektivt kan skaffe resurser og vare til den øgede befolknings behov. Vi har nu bevæget os så lang væk fra tankegangen om kun at bruge det vi har behov for og i øvrigt passe på naturen som en gave, som man ovehoved kan. Vi har forvandlet os fra ydmyge lånere af naturens resurser, til ejere der med selvbestaltet ret kan forbruge de resurser vi selv mener, er nødvendige.

I 1960’erne begynder ungdommen at stille spørgsmål til hvorvidt vi er på rette vej og i 1970’erne oplever vi de første spæde tiltag til at starte en debat om hvorvidt vores miljø reelt kan slette vores fejltagelser, så som kemikaliedompning, spildevandsudledning og overforbrug af gødning. Vi oplever en mere og mere belastet natur, der gisper efter vejret, hvilket det bliver meget synligt da Mariager fjord erklæres død i 1985[6]

Det går op for rigtig mange mennesker at vi må gøre noget.

Globalt begynder miljøbevægelser som Greenpeace at røre på sig. I det europæiske regi, begynder en mere bevist miljøpolitik at tage form. Vi har dog meget langt at gå endnu.... i 2010 kunne man, groft sagt, kun på verdens klimakonference komme frem til enighed om, at klimaet er vigtigt og skal på dagsordnen, men arbejdet fortsætter i 2012.

I Danmark begynder vi at få en trend om at vi skal være mere grønne og mere energibeviste. Vores miljø er i centrum, vores vare skal være produceret på en måde der ikke belaster miljøet, men vi er endnu ikke helt parate til at tage hele tanken om et bæredygtigt samfund til os. Vi er stadig afhængi af hvad vi har råd til. Når man kun bruger et minimum af resurser, bliver det åbent bart meget dyrere at producerer.. det virker selvmodsigende og måske er det fordi vi stadig holder fast ved den gamle tankegang om, at hvis den enkelte får en ide skal det først undersøges om der kan tjene penge på den og om den kan gøre den enkelte rig. Måske mangler vi stadig den fundamentale forståelse for det faktum, at hvis vi ikke begynder at leve et bæredygtigt liv, hvor vi ikke har taget mere end vi behøver, så løber vi tør for resurser og vores børn og børnebørn mister deres livsgrundlag.. Der vil ikke være evigt liv på jorden mere.

Fremtiden må derfor have en ny agenda! Vi skal allerede fra vores børn er helt små indpode dem at grønt er inn, vigtigt, fornuftige! Vi må stræbe efter at de grønne løsninger kan betale sig. Vi må lære at resurser er fælles og kun kan anvendes til det der er nødvendigt. Det kan virke grotesk når vi taler om bæredygtige diamanter perler og ædelmetaller[7], men hvis toppen af eliten kommer frem med budskabet, at vi skal passe på vores resurser og leve et samvittighedsfuldt og grøn, vil budskabet måske forplante sig ned gennem samfundet således at vi vælger de bæredygtige løsninger frem for de der blot forbruger vores fremtid.

Hvordan kommer vi så fra ideologi til handling..

En af vejene er genbrug af ting og resurser. Selve genbrugstanken har slået rødder i det danske samfund i løbet af de sidste 20 år. I midten af 1990’erne kom Jytte Abildstrøm frem med en proklamation om at ” Din lort er guld!” på tidspunktet var udtalelsen meget provokerende men hun viste os hvordan man kunne få sit sommerhus til at fungerer komfortabelt med grønne løsninger som muldtoilet, kompostering, affaldssortering og solfanger på taget[8] og en af hendes allervigtigste budskaber i denne sammenhæng er at det ikke er spor dyrt.

I vores samfund er det i dag naturligt, at sortere vores husholdningsaffald, anvende vores regnvand til vanding i haven, tænke energirigtigt når vi bygger huse og deponerer farligt affald på genbrugsstationen. Vi er med andre ord kommet rigtig langt. I vores folkeskole er der, i flere fag, karv om at eleverne skal lære at tænke kreativt, innovativt og opnå en forståelse af begreber som bæredygtighed og miljøets betydning globalt så vel som lokalt. I faget Håndarbejde/ Sløjd ligger kravet der også. Når vi som lærer tilrettelægger undervisningen er det derfor vigtig at præsentere materialer og løsninger det forholder sig til hele filosofien bag bæredygtighed. Vi skal tilrettelæge undervisningen således at eleverne reelt får et bevist valg. Vil du genbruge cykelslanger til at lave din taske eller vil du bruge plastik der er nyfabrikeret og nyligt indkøbet. Hvilket valg den enkelte træffer er vigtigt så læne det er et bevist valg.

A coat of many collers

http://www.youtube.com/watch?v=HwDzGre-DDg&feature=related

Sangen handler om en fattig pige der ikke har en frakke at tage på og det er ved at blive efterår

Heldigvis får familien en kasse med små mangefarvede stykker stof som kan bruget til at skabe en vidunderlig frakke i regnbuens mange farver.

En veninde gav mig netop en sådan kasse med små stofrester her i efteråret. Sangen og kassen med små klude gav inspiration til et finde ud af hvad man egentlig kunne bruge en sådan kasse stofrester til.

Jeg startede op med at tegne små jakker med forskelligt udsnit materialer og farver og lejede med regnbuetemaet men det gik op for mig at hvis jag reelt skulle afprøve de mange ideer måtte jeg tænke miniature.

Jeg besluttede et lave dukker. Kriteriet var den bagvedliggende tanke om bæredygtighed og genbrug.

Jeg har valgt Steiner dukken også kaldet Waldof dukken, fordi filosofien bag den er forenelig med tanken om bæredygtighed. Filosofien er at dukken skal være lavet af kvalitetsmaterialer af naturlig oprindelse bomuld, uld hør silke mm. Dukken skal have et så neutralt ansigtsudtryk som mulige så der bliver plads til barnets egen fortolkninger og fantasi i lejen med dukkerne.

Første punkt var detektivarbejdet med at finde opskrifter, beskrivelser, mønstre mm omkring det at håndsy dukker.

Dernæst kom materialelisten.
dukketrikot,
bamsefyld (mit kompromis da jeg ikke har adgang til uld og i indkøb overstiger det min formåen)
mønsterpapir
sytråd og nåle samt lidt brodereregarn
garnrester til dukkehår

Jeg har syet 3 dukker, hvilket har været lærerigt og den sidste af dukkerne ligner næsten en rigtig Steinerdukke som dem man finder på nettet.

Min kasse med små rester har, under hele processen med at sy dukkerne, stået i hjørnet og en gang i mellem har jeg rodet rundt i den og fundet sjove og fine små stykker stof jeg godt kunne tænke mig at lave noget af. Man kan kalde denne skyggeproces en ”idekuvøse” hvor jeg hele tiden har hentet ny inspiration.

Dukker uden tøj er ikke godt, derfor besluttede jeg at lave noget tøj til dem og jeg dykkede ned i min kasse med klude hvor både satin, tyl og taft lå og blinkede til mig, men det gik op for mig at jeg ikke aner noget om hvordan man syr dukketøj endsige noget om anvendelse og tilretning af mønstre. Endnu en gang gik jeg i gang med kuglegrave nettet og bøger. Min kasse indeholdt også en masse bomuldsstof i mange farver og da jeg ikke har rutine i at sy efter mønster valgte jeg at bruge bomuld da det både er let at klippe i og styre samtidig med at det falder sammen med filosofien omkring hele dukkekonceptet.

Det blev bukser og små jakker i mange farver og nu troede jeg at mit projekt var færdigt MEN NEJ !

En aften, da jeg sad og hørte sangen igen, gik det op for mig at den jo egentlig fortæller om en kunstner der med meget simple midler skaber noget helt unikt, nemlig en frakke med mange farver, der skaber glæde og lykke. Jeg sad og funderede lidt, pludselig gik det op for mig, at det jo må have været patchwork som frakken blev syet af ! Min kasse med de mange små rester stod der stadig henne i hjørnet! Så jeg kastede mig ud i lidt patchwork og fik syet en lille prøve med lidt forskellige farver og kvaliteter.

Da jeg fandt ud af hvordan man syr små klude sammen, i dette tilfælde små firkanter,

fandt jeg endnu en gang alle bomuldsresterne frem de. Jeg fik skabt et lille tæppe til mine dukker. Tæppet er med 9 forskellige farver med hvid kant og hvid baggrund.

Med god samvittighed tog jeg en søndag på loppemarked blot for at kigge lidt og tænk jeg fandt en lille blomsterkasse hvori mit tæppe passer og hvor mine dukker nu kan bo.

Så er projektet færdige en dukkeseng med 3 dukker et tæpper og lidt lejetøj

prosessen har været fantastisk.

Den etiske dimension, hvor en sang berørte mig så dybt at jeg måtte fordybe mig i de føleser og mulighedder sangen viste mig. Kommunikationen, hvor dukkerne med deres mangefarvet tøj, gerne skulle signalerer både bæredygtighed og ansvar. De er taget ud af en filosofi om det hele menneske i en hel verden. Et lille tæppet der er et resultat af ,en forståelse for hvilke håndværksmæssige færdighedder der kan gemme sig i en kasse med små klude. Designet hvor jeg har haft mulighed for både at leje med kvaliteter af materialer, udformning af både tøj dukker og tæpperne.

I mit univers er slutproduktet, en helhed der signalerer en ansvarbevisthed der kan indeholde mange budskaber og følelser. Både noget smukt noget genbrugt, noget med glæde og nysgerrighed noget med barnelej, noget med håndværk og noget med harmoni